torsdag den 20. februar 2014

Et nyt forsøg på at skrive min motivation i gang :P

Jep, så er jeg atter tilbage - igen igen

Jeg sad lige og gennemlæste mine posts, da jeg for tiden går og leder lidt efter min trænings/spis sundt-motivation. Den var der helt klart sidste år. Det er et år, jeg mindes som et fantastisk år, hvor jeg virkelig har været glad for mig selv, min hverdag og ikke mindst min krop. - Den følelse savner jeg lidt. Og derfor har jeg besluttet, at jeg skal have den tilbage!
Helt ude af kontekst får I lige et billede
af Totte og jeg til nytår.

Min hypotese går på, at hvis jeg begynder at dokumentere lidt mere, så sætter jeg skub i det hele.

Så nu begynder jeg på bloggen igen (måske?) Jeg håber, jeg kan holde det ved lige, for det er nu meget sjovt, og super rart at få alle ens følelser ud.
-----------------------------------------------------------------------

I lørdags lavede en paleo-middag for vores søde vennepar, og hermed et tip:
Dadler i baconsvøb smager fantastisk!  -- Faktisk spiser jeg et par i skrivende stund.
Derudover havde jeg lavet en slags brownie-kage baseret på sweet potato og med lidt honning, kakao, mandler, kokosmel, vanilieekstrakt og bagepulver. Den blev meget blød og ret så lækker, drengene spiste den også! Og de bemærkede slet ikke noget af det sunde :) WIN.

I mandags besluttede jeg mig for at tage mig sammen, og gå i paleo-stil igen, dvs. minimum mængde af kulhydrater. Det er også gået godt indtil videre, min pebermynte Rittersport er blevet lagt på hylden og skiftet ud med gulerødder og skyrdip. (det smager absolut ikke lige så godt, men det er sgu sundere) -- Forresten vil jeg virkelig forsøge at lade være med at drikke alkohol.. Nul rødvin til mig :(

Samtidig går jeg til zumba mindst to gange om ugen, og så skal jeg SIMPELTHEN tage mig sammen til at gå til styrketræning igen. Desværre er min næste uge booket med lange dage på arbejde.. Så det bliver altså først til marts.

Savner min Rittersport lige nu....MEN hvis jeg nu kunne tabe de sidste 4 kilo, som jeg egentlig rigtig gerne vil, så er det næsten værd at undvære min gode gode Rittersport indtil da.

Til sidst vil jeg også lige rose mig selv. - en lille fortælling.
Ingen kantine på arbejde - derfor har jeg oftest fået et par rugbrødsmadder med leverpostej, som jeg kunne smøre i vores te-køkken. MEN hele denne uge har jeg aftenen før, før eller efter aftensmaden, lavet en salat tl at have med til frokost! Helt op hvor er jeg stolt! Det er jo ikke så bøvlet, men det kræver alligevel lidt selvdisciplin, når jeg er vant til at smide mig i sofaen efter maden... Jeg håber inderligt, at jeg kan blive ved. Det er dog lidt svært at finde på nemme kød-ting at tage med, indtil videre har det været frikadeller, kyllingerester eller en dåse tun.

Hyg jer derude :)

fredag den 6. december 2013

Kæmpe lang blog-pause ... !

Her har jeg mødt en LEGO-Hulk
I know, det er jo mega lang tid siden, jeg har bevæget mig herind. Det var ligesom om fusen gik lidt af ballonen, især efter min tur til NY, hvor min ellers rigtig gode "paleo-periode" døde fuldstændig ud. -- Det er altså svært at spise paleo, når man er omgivet af alverdens lækkerier i NYC! Og efter vi kom hjem, har jeg haft svært ved at finde rytmen igen. Det er nok en undskyldning, men jeg tror det skyldtes mine jobskift. Efter NYC startede jeg i Vejle Kommune, og lidt tid efter i Middelfart Kommune, begge steder har ingen kantine, og det det med at lave lækre salater til madpakken, det sker jo simpelthen ikke, er hverken kreativ eller motiveret nok til det, hver dag...! Så den står på rugbrød i madpakken, og føles lidt som om, at når rugbrød er tilladt, så er andet brød vel også? -- og ja så faldt jeg lidt af vognen. Men brød er faktisk det eneste "u-paleo", jeg har svært ved at komme væk fra -- og ja så selvfølgelig også al slik,chips og chokolade. Endnu mere svært i juletiden!!!

Men men men jeg har holdt min nye vægt, og det er skide fedt! Jeg har holdt den i ca. 2-3 mdr nu, jeg ville selvfølgelig gerne tabe mig endnu mere. Men lige nu tager til takke med at min vægt vedligeholdes. Det er super fedt! - lige på nær manglen på flotte kjoler til julefrokosterne.. Kan jo ikke passe de gamle... Totalt luksusproblem, men dog et problem, for nye kjoler koster jo penge!

Men ja det med julen er overspisning forsøger jeg nu at kæmpe godt imod. Jeg spiser godt med chokolade, i år har jeg en Ritter Sport kalender, mmh... Men til julefrokoster osv., der sørger jeg for kun at spise til, jeg ikke er sulten længere. Jeg har lært at sige fra, selvom jeg ikke får smagt alt på bordet, og det er jeg faktisk virkelig stolt af. Æbleskiverne holder jeg mig også næsten fra, de er simpelthen ikke alle kalorierne værd (ca. 100 kalorier stykket..)! Men hellig er jeg sgu ikke for alt de søde, det ryger ind, nogle gange med måde.... :-)

Til den kommende julefrokost i morgen, står den på sammenskudsgilde, og jeg har besluttet, at medbringe paleo-mad. Så det bliver en paleotærte, altså med bund lavet på nødder og æg, med fyld af laks, spinat og æggemasse med skyr. Og så forsøgte jeg mig med paleo-pølsehorn igår, de er altså ikke så gode som "rigtige" pølsehorn, men de kan sagtens spises, især hvis man tillader en klat ketchup til. Opskriften finder i her.

Jeg er kommet i fuld sving med at træne igen, og hold op hvor var det også savnet, men I kender det jo, nogle gang forsvinder motivationen altså bare, og min lod virkelig vente på sig!!! Men nu er jeg igang, og er sågar startet på en ny omgang squatchallenge, allerede efter dag 10 kan jeg både se og mærke forskel. Det er virkelig skønt med de squats, til trods for at det er hårdt, og at man altså godt kan blive godt øm i røven.... I øjeblikket kan jeg heller ikke strække mine arme helt, da jeg åbenbart har lavet noget helt uvant til cirkeltræning, det er sgu lidt pinligt at være så øm, men i det mindste træner jeg da! :D

Julehyggen er også flyttet ind i Vejle, og jeg vil slutte mit lille indlæg med en bunke hygge-billeder. De små bolde i min fiiiiine Georg Jensen skål, har jeg selv hæklet. Mega nemt, og jeg synes egentlig de pynter rigtig godt! Hvis man skulle have lyst til at kaste sig ud i lidt håndarbejde, findes opskriften på Søstrene Grenes hjemmeside eller lige her.
(beklager at billederne roder rundt, jeg aner ikke, hvordan man styrer dem i dette blog-program...)












mandag den 5. august 2013

Sprutter og lidt andet

Endnu en skøn weekend er gået, og ja jeg går egentlig bare og venter spændt på den næste :)
- Den står nemlig på fødselsdagsfest hos en veninde i Aalborg på fredag, glæder mig afsindigt til at se alle pigerne deroppe igen. --Men men, hverdagene er ikke så slemme, i hvert fald ikke de dage, der står på træning. I morgen starter mit zumbahold op igen, spørg mig lige om jeg glæder mig. Har dælme savnet den gode instruktør Marianne.

Nu til sprutterne!
Jeg fik for en måneds tid siden endelig færdiggjort mit hæklede tæppe, men havde straks lyst til at begynde på noget nyt nørkleri, og så foreslog min håndarbejds-kloge moster, at jeg kunne bruge mine garnrester (dem af bomuld) til at hækle sprutter til en sprutteindsamling til for tidligt fødte børn på hospitalerne rundt i landet. 

Til jer, der ligesom jeg ikke kendte til indsamlingen, kan i læse meget mere her. Der findes også en facebookgruppe. Opskriften både til hækling og strikning af sprutter ligger også på spruttegruppens side.
Indtil videre er det kun blevet til disse tre, men jeg er bestemt ikke færdig. Det tager mig ikke lang tid at lave dem. Hvis jeg gad, kunne jeg nok lave en på en aften, men bruger gerne to aftener på det.

De bliver lavet i 100% bomuld og stoppes med pudevat. På den måde kan de nemlig vaskes uden at miste formen og bebserne kan tåle dem.

Den lille bitte sko til højre er grunden til, jeg ikke har lavet flere spurtter. Jeg var altså lige nødt til at forsøge mig med et par babysko til en veninde, der venter sig. Den blev dog alt for lille, da jeg åbenbart havde læst opskriften forkert og brugt for småt garn. Men den er altså også blevet meget meget lille. I denne uge giver jeg mig i kast med det rigtige garn :D
Opskriften til skoen fra Jarbo finder i her

Lige et lille fif til den dovne (*host* mig), som ikke altid kan tage sig sammen til at skulle skrælle gulerødder for at få en snack. De små poser, som bl.a. kan købes i Fakta og Føtex er altså meget praktiske. SÅ nemt! Og posen her, der er fra Fakta indeholdt nogle overraskende søde gulerødder, lækkert :) Så ville da lige anbefale.

Til sidst i dette korte indslag får I et billede fra søndag eftermiddag, hvor min onkel og faster igen var på besøg med båden. Denne gang fik jeg en tur i gummiringen. Det var sjovt, jeg fik den milde tur, da jeg ikke er helt så modig. -- Vil dog lige sige --- det gjorde altså noget ondt i røven/balderne...når de er i ringen rører de jo vandet, og når man sejler stærkt føles vandet meget hårdt. Ergo, det føltes lidt som om at blive på røven hen over mange mange mange brosten. Så det gjaldt om at spænde godt op i core, balder og ben, så numsen ikke rørte vandet.

Nu må jeg afsted til cirkeltræning! 

Forresten er i velkomne til at følge mig på Instagram: annemengers




mandag den 29. juli 2013

Et par gode uger

Har haft et par rigtige gode uge, og vil da lige dele min glæde med jer. 

For det første nyder vi virkelig mine forældres sommerhus for tiden - i skrivende stund ligger jeg i min fars store fatboy-hængekøje ude i haven. Sidste weekend grillede vi porchetta, en skøn sommerret med vandmelon/feta-salat og alm. salat fra min mors højbed.

Det smagte super lækkert, men var dog ret dyrt ved slagteren.

Til dessert havde jeg bagt en paleo banankage, faktisk en rigtig god kage fra cavemans blog, han har lige udgivet en app med sine opskrifter, den er altså værd at bruge 7 kr på. Søg efter caveman paleo. Skal nok poste opskriften en dag :) næste gang laver jeg den med lidt chokolade :P
Dagen efter kom min faster og onkel forbi med deres båd, sååå lækkert med en tur på det stille vand. Og så sejler den ellers mega stærkt, rigtig sjovt at prøve.

Totte var kun med ude på badebroen, hun er ikke vild med at få våde fødder, så hun måtte nøjes med at kigge ud på de andre soppende badegæster. (Vandet gik kun til knæene) 

Og ja, så var jeg da lige til Robbie koncert i parken :) rigtig fedt. Min første koncert i parken og med Robbie. Det var perfekt vejr og Robbie var god :D

For et par dage siden fik jeg målt min fedtprocent, og den er heldigvis stadig nedadgående, så heldigvis betaler det sig at "knokle" ;) hehe, i hvert fald de par gange om ugen, jeg giver den gas. Er begyndt at tage to hold samme dag, de dage hvor der er nogle gode hold altså.

Min veninde har vist mig en kalorie-tæller-app, som jeg må indrømme er super smart. Man kan faktisk finde de fleste varer derinde, og ellers kan man scanne stregkoden :) Det eneste trælse er, at man oftest skal veje sin mad, men det må man jo gøre, så godt man kan. App'en hedder Shape up. - Og den er gratis

Mange gode oplevelser, og denne sidste weekend har været lige så skøn - nu mangler jeg bare stadig det job! - kom nu med det....! 

tirsdag den 23. juli 2013

Jeg keder mig...

Jeg havde egentlig tænkt mit næste indlæg skulle handle om de sidste par skønne dage, men det må lige vente lidt - i hvert fald til efter mit lille brokke-moment.

Jeg keder mig noget så grusomt for tiden her i sommerperioden.
Jeg har intet at lave på arbejde, og derfor ender jeg med at arbejde hjemmefra. Dvs. den ene lille driftsopgave jeg har. Derefter sidder jeg på sofaen og glor ind i min computerskærm. Jeg kan ikke tage mig sammen til andet, for jeg føler egentlig, jeg bør arbejde, men? Ja, og så går tiden ellers bare imens. Så dumt! Lige nu synes kl. 18, hvor jeg har bodypower meget langt væk, og jeg har ingen motivation til at lave noget, sådan ønsker jeg altså ikke min hverdag skal være. Og det er den forhåbentlig heller ikke i meget tid længere.

Til september skal jeg starte i et nyt løntilskudsjob, desværre kun tre måneder, men man tager hvad man kan få :) Det er på kommunen i den afdeling, hvor jeg tidligere har været i praktik, så jeg kender heldigvis de fleste derinde, og så skal jeg stå med mit eget projekt, som jeg er sikker på godt kan optage det meste af min tid. Heldigvis. Et lille happyface til det.

Nu vil jeg tage mig sammen. Det hjalp lidt lige at få det skrift, til at se at man virkelig bør tage sig sammen, og det vil jeg gøre ........... nu.......nej vent lidt ........nu.

Jeg vender snart tilbage med billeder fra min faktisk rigtig gode sidste uge (måske var den god, fordi jeg pjækkede det meste af ugen og tog til Fyn og fedede den? tænke tænke)
Nu tager jeg på posthuset og henter lidt goodies fra Zalando, som jeg forhåbentlig kan lide og passe.

søndag den 14. juli 2013

Long time, no see :) -- now let's talk squats!

Whoops, det er da vist lidt tid siden, jeg har været herinde.

Jeg har lovet, jeg ville skrive lidt om squats. I dag slutter min challenge, den har tage lidt mere end de 30 dage, da jeg må indrømme, jeg har holdt lidt flere pause-dage end nødvendigt, men skidt pyt! Jeg har desværre ikke fået taget et "before" eller "after" billede, hvilket er lidt synd, men tag mit ord det - der sker altså noget. Min numse er blevet løftet, og jeg har sagtens mærke, at den er blevet hårdere. Jeg har besluttet, at jeg vil forsøge at lave 100 squats om dagen fremover, udover det jeg laver på diverse træningshold.


Nå men hvilke typer squats findes der så? Umiddelbart findes der faktisk ret mange. Jeg lavede lige en lille google-search, og udvalget er ret stort. Jeg fandt bl.a. denne video, hvor en kvinde laver 10 forskellige typer squats til 100 squats. Btw læg lige mærke til hendes lårmuskler. - Det skal dog lige siges, at de sidste hun laver, kaldes også lunges, også en super god træningsform. Under min challenge har jeg dog ikke lavet så mange forskellige slags. Jeg plejer at lave 20 squats ad gangen, gerne i forskelligt tempo.

F.eks. 100 squats
20 alm squats, knæ i skulderbredde. Tæl til 2 ned, og 2 op (2x2)
20 alm. i hurtigt tempo, op, ned, op, ned.
20 brede squats, knæ bredere end skuldre, tæerne peger stadig frem. Tempo: 2x2
20 alm. squats 2x2
20 alm. hurtige. 
DONE.

Vil man udfordre sig selv og virkelig have pulsen op, er jump-squats virkelig effektive. Men husk at man stadig skal sørge for, at stillingen er korrekt. Dvs. knæene skal ikke stikke langt ud over fødderne og maven skal være stram.


Man kan også bruge vægt. Enten kan man bruge en håndvægt som på billedet, eller en bodybar/vægtstang på nakken. Man kan sagtens have godt med vægt på. Prøv dig frem.

Nok om squats!
Jeg har haft en rigtig god træningsuge :) Elsker når jeg virkelig føler min træning går godt! Easyline kalder DGIhuset deres cirkeltræning, og selvom det lidt lyder som noget, der er for pensionister, mår jeg indrømme, det er ret godt. Man træner 45 sek. ved hver station og på den måde, føler jeg tiden går hurtigere. Og man bliver ØM. Især den ene instruktør, som også instruerer Crossfit og derfor bruger en masse øvelser derfra. Py for den, det kunne mærkes mange dage efter. Det føles ret godt. - til gengæld har jeg været lidt af tøs, og været nede over mit manglende vægttab den sidste måned, vægten har bare stået stille... Hvorfor jeg også har knoklet med træning denne uge. Og lige som jeg troede det ikke virkede, havde vægten gode nyheder til morges! Jubi. Mit humør vendte på en tallerken. Jeg er sådan en tøs, fra mega trist den ene dag til super glad den næste. Min kæreste ryster bare på hovedet af mig (det havde jeg jeg også gjort).

Til sidst får I et mad-billede. Det er blevet en slags yndlingsret her i huset. Meget meget simpelt, det er egentlig bare en salat med hvidløgsmarinerede rejer (f.eks. fra Rema, eller lav dem selv), lidt varmrøget laks, asparges og feta. Alt kan jo egentlig tilføjes.

Og til aller sidst lige endnu et stort tillykke til min veninde Ea, som blev gift sidste lørdag! Det var et skønt bryllup :)


søndag den 30. juni 2013

En FED weekend


Endnu en uge er gået. En lidt kedelig en af slagsen, jeg har trænet 3 gange zumba og i kælderrummet, hhv. tirsdag, onsdag og fredag, så heldigvis er det da gået ok, selvom man jo altid ville ønske, man gad træne hver dag... Selv i skrivende stund ville jeg ønske, jeg gad rejse mig fra sofaen og lave 1 times zumba. Men har kun sange nok til en halv time, hvilket betyder, at jeg skal bruge hver sang to gange, og det ødelægger lidt min motivation (dårlige undskyldninger er der nok af!!)

I mandags var jeg til jobsamtale i Århus, og var lidt i tvivl om, hvor godt det gik. Havde ikke helt en føling med dem (der var 4 til stede). Og da chefen ringede til mig onsdag kl. 20.45 (?!?) fik jeg da også endnu et afslag. - denne gang blev jeg tilbudt konstruktiv kritik. (jeg ville ønske, jeg havde lagt på...) Nej, det er super godt at for lidt kritik, så man har noget at arbejde med, men det gør sørme ondt, når man får at vide, at havde man gjort det hele lidt anderledes, havde man/jeg højst sandsynligt fået jobbet........ IT SUCKS. De andre gange jeg har fået afslag fra en samtale har deres undskyldning altid været min sparsomme erfaring, men ikke denne gang. Næh, det var sgu min egen skyld denne gang, av av av. Jeg fik rodet lidt rundt i en opgave, jeg sidder med på regionen, en opgave, som i øjeblikket er sat i bero, da jeg mangler hjælp til at definere en lang liste nøgleord. - Men det forstod de som at jeg ikke kunne stå med en opgave selv, og at jeg lidt kritiserede min arbejdsplads (hvilket det på ingen måde er, jeg havde egentlig troet, det ville have forståelse for den travlhed, man kan have i en afdeling). Kæmpe suk. -- Men hvad så? Så er det op på hesten igen igen igen igen. Og nu er jeg booket til lidt "jobsamtale-coaching" hos min jobkonsulent på tirsdag, så jeg kan lære, ikke at jokke rundt i spinaten...! :)

Ellers har weekenden været en fed af slagsen. Fredag aften stod den på kinesisk buffet, og lørdag var vi på Graceland Randers museet og i deres diner, hvor vi fik super gode burgere (med brød og pommes frites, ups...) I aften kommer mine svigerforældre på besøg, og de vil gerne invitere på pizza... Ja, en FED weekend. Jeg skal på ingen måde på vægten i morgen. Fy for den. Jeg frygter stadig den dag, hvor jeg har taget på. Den bliver ikke sjov.
- I får lige et billede fra museet, det er lavet af slik. Bl.a. labre larver.

Den kommende uge byder på min venindes bryllup lørdag = SPIS MEGET SUNDT og se ekstra slank ud!
Glæder mig meget til brylluppet, det bliver super godt. Men det er lidt skægt/skræmmende at tænke på, at det er veninde nr. 2, som nu bliver permanent afsat :) Jeg ville da gerne snart have min tur, men samtidig er det svært at forholde sig til, at det er det, man er nået til i sit forhold. Men skulle en ring nu blive præsenteret for mig, så ville jeg ikke sige nej (Jesper læser ikke min blog, så kan godt skrive den slags, uden vild panik herhjemme).
Anyway - jeg skal træne, træne, træne denne uge, og spise virkelig sundt, og slet intet usundt (eller?). Jeg vil prøve at holde det så sundt som muligt. Skal til at planlægge ugens mad, så der kommer masser af fisk, skaldyr, spinat og asparges på listen. Tænker noget varmrøget laks i salat, en rejetærte, og måske vil jeg endelig kaste mig ud i blomkålspizzaen. - hvis det bliver godt, skal jeg nok komme med et par billeder og en opskrift.

Hav en skøn søndag!

PS. @Line, jeg lover, at der kommer noget om squats i næste uge.