mandag den 29. juli 2013

Et par gode uger

Har haft et par rigtige gode uge, og vil da lige dele min glæde med jer. 

For det første nyder vi virkelig mine forældres sommerhus for tiden - i skrivende stund ligger jeg i min fars store fatboy-hængekøje ude i haven. Sidste weekend grillede vi porchetta, en skøn sommerret med vandmelon/feta-salat og alm. salat fra min mors højbed.

Det smagte super lækkert, men var dog ret dyrt ved slagteren.

Til dessert havde jeg bagt en paleo banankage, faktisk en rigtig god kage fra cavemans blog, han har lige udgivet en app med sine opskrifter, den er altså værd at bruge 7 kr på. Søg efter caveman paleo. Skal nok poste opskriften en dag :) næste gang laver jeg den med lidt chokolade :P
Dagen efter kom min faster og onkel forbi med deres båd, sååå lækkert med en tur på det stille vand. Og så sejler den ellers mega stærkt, rigtig sjovt at prøve.

Totte var kun med ude på badebroen, hun er ikke vild med at få våde fødder, så hun måtte nøjes med at kigge ud på de andre soppende badegæster. (Vandet gik kun til knæene) 

Og ja, så var jeg da lige til Robbie koncert i parken :) rigtig fedt. Min første koncert i parken og med Robbie. Det var perfekt vejr og Robbie var god :D

For et par dage siden fik jeg målt min fedtprocent, og den er heldigvis stadig nedadgående, så heldigvis betaler det sig at "knokle" ;) hehe, i hvert fald de par gange om ugen, jeg giver den gas. Er begyndt at tage to hold samme dag, de dage hvor der er nogle gode hold altså.

Min veninde har vist mig en kalorie-tæller-app, som jeg må indrømme er super smart. Man kan faktisk finde de fleste varer derinde, og ellers kan man scanne stregkoden :) Det eneste trælse er, at man oftest skal veje sin mad, men det må man jo gøre, så godt man kan. App'en hedder Shape up. - Og den er gratis

Mange gode oplevelser, og denne sidste weekend har været lige så skøn - nu mangler jeg bare stadig det job! - kom nu med det....! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar