tirsdag den 23. juli 2013

Jeg keder mig...

Jeg havde egentlig tænkt mit næste indlæg skulle handle om de sidste par skønne dage, men det må lige vente lidt - i hvert fald til efter mit lille brokke-moment.

Jeg keder mig noget så grusomt for tiden her i sommerperioden.
Jeg har intet at lave på arbejde, og derfor ender jeg med at arbejde hjemmefra. Dvs. den ene lille driftsopgave jeg har. Derefter sidder jeg på sofaen og glor ind i min computerskærm. Jeg kan ikke tage mig sammen til andet, for jeg føler egentlig, jeg bør arbejde, men? Ja, og så går tiden ellers bare imens. Så dumt! Lige nu synes kl. 18, hvor jeg har bodypower meget langt væk, og jeg har ingen motivation til at lave noget, sådan ønsker jeg altså ikke min hverdag skal være. Og det er den forhåbentlig heller ikke i meget tid længere.

Til september skal jeg starte i et nyt løntilskudsjob, desværre kun tre måneder, men man tager hvad man kan få :) Det er på kommunen i den afdeling, hvor jeg tidligere har været i praktik, så jeg kender heldigvis de fleste derinde, og så skal jeg stå med mit eget projekt, som jeg er sikker på godt kan optage det meste af min tid. Heldigvis. Et lille happyface til det.

Nu vil jeg tage mig sammen. Det hjalp lidt lige at få det skrift, til at se at man virkelig bør tage sig sammen, og det vil jeg gøre ........... nu.......nej vent lidt ........nu.

Jeg vender snart tilbage med billeder fra min faktisk rigtig gode sidste uge (måske var den god, fordi jeg pjækkede det meste af ugen og tog til Fyn og fedede den? tænke tænke)
Nu tager jeg på posthuset og henter lidt goodies fra Zalando, som jeg forhåbentlig kan lide og passe.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar